Puslinge/tumlinge

I puslinge- og tumlingeklassen leger vi rigtig meget. Leg og samarbejde er i centrum og oplevelsen af fællesskab fylder meget.
Vi elsker natur, musik, fantasi og konkurrencer. Hos os vil du uden tvivl opleve aktiviteter, du aldrig har set før og prøve skøre ting, som du næsten ikke troede man måtte.

Vi glæder os til hver eneste tirsdag, fordi vi har planlagt et fuldkommen fantastisk program til jer.
Kan I ikke vente med at finde ud af, hvad vi skal lave, så husk at se i kalenderen. Der kan man nemlig altid finde et lille hint eller to..

– Tag tøj på efter vejret. Vi leger altid ude!

Alle er vigtige til vores møder. Husk derfor at melde afbud, hvis I er forhindret.
Afbud meldes til Naja.

 

Aldersgruppe

0. til 2. klasse

Mødetid

Tirsdag kl 17:30 til 19:00

Ledere

Nyheder

Legefestival og opstart

19. august 2017 af Pia

På tirsdag kl. 18-20 starter vi sæsonen med et brag af en opstart.
Vi har inviteret hele Nivå til legefestival og håber at der, udover alle FDFerne, kommer en masse gæster og oplever hvor fedt FDF er.
Vi glæder os til at se jer alle igen og komme igang med endnu en fantastisk sæson, tjek allerede nu arrangementskalenderen på hjemmesiden for alle efterårets fede lejre og ture.

Klasser Arrangement

Lergraven rundt

9. juni 2017 af Pia

Så blev det endelig tid til Lergraven rundt! Det foregår traditionen tro ved vores allesammens Lerhytte tirsdag den 20/6 kl. 18-20, hvor alle klasser + familie mødes til en hyggelig afslutning på en skøn FDF-sæson.

Der vil blive tændt op i grillen, så vi kan grille aftensmaden sammen og der vil blive solgt øl og vand.
Det eneste der mangler, for at vi kan få en hyggelig aften er, at I pakker picknickkurven med lækre sager til grillen og at du tager mor, far, bedsteforældre, søskende og venner med!

Klasser

Har du opdaget at FDF Nivå er kommet på Instagram?

22. maj 2017 af Znegl
4 kyllinger langtidssteges over bål

FDF Karlebo på Instagram

Siden 2015 har det været muligt at finde billeder fra FDF Karlebo på hashtagget #FDFNivå.

For at gøre det endnu nemmere for jer at følge med (og endnu nemmere for lederne at lægge billeder op et fælles sted), oprettede vi i sidste uge en dedikeret profil til kredsen. Den vil vi fremover bruge til både at reposte de bedste billeder på #FDFNivå og lægge billeder op fra møder, lejre og andre events.

I er selvfølgelig også selv meget velkomne til at tagge jeres egne FDF-billeder med både #FDFNivå og FDFs andre hashtags (#FDFoplevelser og #ståsted).

Opdatering:#FDFKarlebo er erstattet af#FDFNivå pr august 2017. Du kan stadig finde de gamle opslag på #FDFKarlebo, men alt nyt vil foregå på #FDFNivå.

Klasser

Hyttedag d. 4. april

2. april 2017 af Anja

Vi holder fælles hyttedag d. 4 april kl 17:30 til 19:30. Det betyder at vi allesammen holder møde på en gang, i stedet for de separate mødetider.

Medbring dine forældre, søskende, bedsteforældre m.m, så vi kan få lavet lidt ved og omkring hytten.

Vi har brug for mange hænder, der er opgaver til alle, store og små.

Håber at se rigtig mange så vi sammen kan få lavet alle opgaverne.

Dagens vigtigste opgaver

  • Pudsning af vinduer inde og ude
  • Vaske karme og døre indvendigt
  • Tørre støv af, vindueskarme, lofte, vægge
  • Rafter bæres ud så de kan køres væk
  • Buskene langs grunden skal skæres tilbage
  • Klatreøjerne til værkstedet skal monteres
  • Montering af udendørslamper
  • Gamlehugge blokke bæres ud så de kan køres væk
  • Raftehuller dækkes med jord
  • Gryder og Trangiar skrubbes og sættes væk
  • Fjerne det gamle bålsted helt

Vi ses til Hyttedag på tirsdag d. 4 april

Klasser

Affaldsindsamling i Lergravene

29. marts 2017 af Pia

Vi deltager på søndag d. 2. april i den fælles affaldsindsamling i Lergravene og giver naturen en hjælpende hånd.

Vi mødes kl. 10 ved Halmballerne (Det er på nordsiden af den gamle put and take sø på grusstien, der går mellem Poppelhøj og banen) og samler skrald ind.

Fra kl 11.30 står FDF for forskellige lege og aktiviteter og andre står for lidt snacks og måske bålhygge.

Deltagende medlemmer gør sig selvfølgelig fortjent til et mærke til skjorten.

Lederne er som udgangspunkt optaget af aktiviteterne og det er derfor en god ide at have forældre med. Så er der også flere hænder til at gøre naturen forårsren 😉

Håber at se jer alle sammen til en dejlig forårsdag i naturen!

Klasser Arrangement

Pakkeliste og praktisk info til Harry Potter weekenden

8. marts 2017 af Znegl

Så er det snart blevet tid til den mest magiske kredsweekend!

Vi mødes i Lerhytten kl. 19:00 fredag d. 10 marts. Vi serverer ikke aftensmad fredag, så husk at spise inden.

Søndag går vi fælles fra hytten til Sognegården (Rantzausvej 2, 2990 Nivå) hvor vi starter sogneindsamlingen kl 10:00. Både forældre og søskende er meget velkomne til at deltage.

Vi er tilbage igen på Sognegården kl 14:00 til fælles afsked og afhentning.

Pakkeliste

  • Sovepose
  • Lagen (Puslinge + tumlinge)
  • Liggeunderlag (Pilte+)
  • Lagenpose (Pilte+)
  • Skiundertøj (Pilte+)
  • Varmt tøj og sko til at være inde og ude
  • Regntøj
  • Lommelygte
  • Toiletsager

Da pilte+ skal sove ude, anbefaler vi at have både sovepose, lagenpose og skiundertøj med, hvis man har det. Hvis ikke, er det muligt at låne ekstra soveposer og tæpper til at supplere sin egen sovepose.

Klasser Arrangement

Fastelavnsfest og generalforsamling

12. februar 2017 af Christian

Vi holder fælles kredsmøde tirsdag den 28. februar 2017 fra klokken 18:00 til 19:30.
Vi skal slå katten af tønden, lege og spise fastelavnsboller.
Imens vi hygger, finder den flotteste udklædning og får kåret konger og dronninger holdes generalforsamling inde i hytten. Vi glæder os til at se jer alle, hilsen ledere og bestyrelse.
Indbydelse til Generalforsamling og Fastelavnsfest er udsendt på mail og kan hentes her.

Klasser Arrangement

Sommerlejr 2017

7. februar 2017 af Jonas

Planlægningen af årets sommerlejr er allerede i gang og DU er inviteret med!

Vi skal afsted fra d. 30. juli til d. 4 august sammen med FDF K2 Nørrebro og FDF Stenløse-Veksø så sæt allerede nu et kryds i kalenderen

I takt med at tiden nærmer sig vil der komme mere information her.

Lederne glæder sig allerede til at skulle afsted!

Klasser Arrangement