Nyheder

Tilmelding og pakkeliste til VM Finalen 2018

28. april 2018 af Jonas

Så er det lige om lidt at vi skal afsted på årets VM-finale så her kommer alle de nødvendige informationer

Tilmelding

Tilmeldingen til dette forrygende arrangement foregår via nemtilmeld som kan findes her

Transport

Onsdag d. 9 maj mødes vi ved Malmparken St. kl. 20 hvor vi alle sammen har spist hjemmefra

 

Det skal du have med

Man skal have flere ting med til en VM-­finale, og nedenstående ting skal du huske. (sæt kryds, når
du har pakket det). Se bunden af sedlen for forklaring på stjernerne.

  • Sovepose
  • Liggeunderlag
  • Mange par sokker (evt. to par til hver dag; et par til at gå i om dagen, og et par til at
    have på om aftenen)
  • Gode sko/støvler der kan holde til 3 dages aktiviteter inkl. regnvejr
  • Et par gamle sko til adventurerace og andre våde poster
  • Et par ”afslapningssko” til om aftenen.
  • Tøj til al slags vejr – vi får varmen om dagen, og det kan godt blive ret koldt om
    aftenen
  • En turrygsæk, som du kan holde ud at gå med en hel dag *
  • Vanddunk
  • Regntøj
  • Badetøj og evt. t-shirt el.lign. til de våde poster
  • Håndklæde (helst letvægtsudgave)
  • Toiletsager herunder solcreme
  • Spisegrej
  • Forbundsskjorte
  • Skriveredskaber og papir/notatbog
  • Evt. lommepenge
  • Forældre-underskrift på at du kan svømme 200 meter

For en gangs skyld: Tag hellere for meget end for lidt med – vi skal ikke gå med al vores udstyr,
men kun med en dagstaske, vi pakker om morgenen. Og det er drønærgerligt at mangle!

Det kan du tage med

Udover listen ovenfor er der en masse ting, som du kan tage med, hvis du vil (sæt kryds,
hvis/når du har pakket det).

  • Siddeunderlag til lejrbålene
  • Dolk
  • Kompas
  • Gaffatape
  • Pandelampe/lommelygte
  • Mobiltelefon inkl. lader og powerbank **
  • Slik (til hele patruljen)
  • Solcreme
  • Bamse
  • Et par småting, der kan repræsentere patruljen
  • Valgfrit ekstra grej, gøgl og lir, du tror/mener/synes/tænker, vi måske og eventuelt
    kunne få brug for

* Med plads til lidt af hvert, gerne både håndklæde, badetøj og dagens madpakke.
** Det er ok at have mobilen med, men vi garanterer ikke for dens overlevelse. Der vil være mulighed for opladning via USB-stik i et af teltene og med 230V ved receptionen i afgrænsede tidsrum. Lederne bestemmer hvornår den må bruges.

Fællesgrej

Vi skal have en del fællesgrej med. Både til deling mellem patruljerne, men også ting hver patrulje skal have med, men som ikke er personligt. Alle de fælles ting pakker vi dagen før vi tager afsted (tirsdag d. 8. maj). Al fællesgrej vil blive kørt til/fra finalen, så det skal i ikke tænke på at få plads til i jeres oppakning. På selve finalen skal i dog hjælpe med at bære det rundt til posterne.

Klasser Arrangement